ALMINDELIGE MALERIER

Jeg har ikke noget at sige; jeg snakker bare.

En dag i vinteren 2006 står jeg i kø hos en bager på Montmartre, og kunden foran mig beder om: "Une baguette ordinaire." – "Ja," tænker jeg, "det er jo det. Det er derfor, jeg er kommet til Paris. Det var det, jeg ledte efter: Almindelig."

Det var ved den lejlighed, at jeg fandt overskriften for – og klarheden i - mit igangværende og fremtidige arbejde: "Almindelige malerier". Meningen med udtrykket er, at der ingen idéer er i mit maleri. Kun en optagethed af traditionelle problemstillinger i maleriet: komposition, farve, proportion, tekstur m.v. Ligeledes er emnerne – opstilling, model, udsigt m.v. – velkendte fra kunsthistorien.

Indhold er der ikke noget af. De er ikke spændende eller provokerende, er ikke ladet med meninger og rummer ingen sandheder. Jeg har ingenting på hjerte. Der er ikke noget, jeg vil meddele; mine malerier vidner bare om, hvad en tilfældig storbyeremit bruger sin tid på.

Jeg har ikke noget at sige; jeg snakker bare, i.e. jeg maler bare.

                                                                                                 VILLY GRØNBORG  - 2010

POLITIKEN søndag 24.november 1996

Ulrikka S. Gernes har mødt maleren Villy Grønborg – en impressionistisk zapper, der henter motiverne fra tv-skærmen

Vi lader billedet stå

Lidt under centrum i billedet er en mand med en machete i færd med at slå nogle børn ihjel. Kameraholdet må befinde sig på en skråning et godt stykke derfra. Hvis ikke man fik det forklaret, ville det være svært at se, hvad der foregår.
Det er et påfaldende smukt landskab. Bag de stærke farver i løvhanget toner baggrunden ind i diffuse pasteller.
Maleren Villy Grønborg så billedet i tv-avisen i en reportage fra Rwanda i foråret 1994, og det blev begyndelsen til en omfattende serie oliemalerier med udgangspunkt i nyhedsbilleder. "Børnene Skreg" hedder dette første maleri. Det var speakerteksten i det øjeblik billedet stod på skærmen. Villy Grønborg kalder sit projekt Videoimpressionisme, og man kan betragte hans malerier som moderne stemningsbilleder eller landskabsmalerier. I fjernsynets nyhedsreportager, optaget på video, affotograferet og derefter malet, finder han den natur og de landskaber, han skildrer. Det kan være alt fra et elektrisk hegn på Gaza-striben til blodpletter på O.J. Simpsons havefliser, forvandlet til smukke, impressionistiske oliemalerier. Skærmen har allerede bestemt farverne og formatet og rammet billedet ind for ham, og han følger de givne proportioner. Er billedet uskarpt, eller er der båndflimmer, kommer det også med. Og maleriernes titler er det fragment af speakertekst, der blev brugt til det givne indslag, hvilket skaber en utilsigtet, tvetydig og ofte overraskende udvidelse af billedet.
Villy Grønborg kredser sit projekt ind ved at begrænse sine muligheder. Den kunstneriske frihed ligger i selve det at vælge billedet og standse videobåndet i den brøkdel af et sekund, hvor kompositionen er der, og det gør han med egne ord ud fra den traditionelle kunstneriske skoling.
- Da massakrerne stod på i Rwanda, og det billede kom op på skærmen, slog det mig, at det var fuldstændig en Monet-komposition. Det var det første billede. Dér faldt det hele på plads og så vidste jeg, hvad jeg skulle male, fortæller Villy Grønborg.
Hvad der egentlig foregår i maleriet, er ikke det vigtigste for ham, når blot man fornemmer, at det ikke bare er et smukt landskab, men at der er noget andet, noget underligt og urovækkende i billedet.

Millioner af skår
Et utal af tv-stationer dækker døgnet rundt begivenhederne i verdens brændpunkter. Hver dag skyller nye billedstrømme igennem vores pupiller, hober sig op, danner spraglede og uforståelige collager, indtil reportagerne til sidst forvandler sig til diffuse, bevægelige farveklatter, opstillinger, kompositioner, flader i forskellige lysstyrker.
Er malerierne et forsøg på at uskadeliggøre det, der faktisk foregår ?
- Det er nok snarere sådan, at billederne allerede er uskadeliggjort. Det er mængden af billeder og af informationer, der er så overvældende, at de uskadeliggør sig selv og hinanden. Jeg bryder mig ikke om udtrykket 'farlige billeder', men man kan sige at nyhedsbilleder er potentielt farlige, og i og med at de så bliver lavet om til oliemalerier, tager man brodden af dem. Der er nogen, der har kaldt det for 'politiske billeder', men det synes jeg ikke. De er bare et udtryk for, hvordan man oplever virkeligheden. Jeg sidder og spiser aftensmad, og så ser jeg et godt billede i fjernsynet, og så maler jeg det. Jeg maler lige som impressionisterne, jeg maler bare det jeg ser, og de bedste billeder kommer fra nyhedsudsendelserne. Man kan sige, at det er perverst at man opfatter det sådan, men som maleri bliver billedet noget andet end som nyhedsbillede, det bliver æstetiseret så at sige. Det er vel det der svarer til at folk ser det som underholdning.
Er det for at få os til at se det, der sker, at du maler nyhedsbilleder ?
- Nej, jeg prøver bare på at lave et ægte og sandt udtryk. Jeg tænker ikke så meget på, hvad det er der, der sker, det er ligesom overstået, det er billedet, der er tilbage. Hvis man hele tiden tænker på hvor forfærdeligt det er, vil det blive et dårligt billede. Jeg vil nødig have en læge, der står og flæber mens han opererer. Man er nødt til at have et fagligt forhold til det. 'Øjet i sig selv ved ingenting', sagde Goethe, og det, der er svært ved at male, er, at man kobler hjernen på. Når man maler, skal man glemme alt, hvad man ved om tingene. Det er jo sådan set bare nogle flader i forskellig udstrækning med nogle forskellige farver i forskellige lysstyrker, siger Villy Grønborg.
Hans malerier foregiver ikke at levere nogen sandhed, her er heller ingen moraliseren eller løftede pegefingre. Han lader bare skærmbilledet stå i et ubegrænset tidsrum, og uden at det er hans egentlige eller endelige intention, bliver de flygtige nyhedsbilleder på den måde stillet til ansvar for deres tvivlsomme vidnesbyrd om virkeligheden verden – de millioner af skår, vi zapper imellem.

Ulrikka S. Gernes

Udstillingen Videoimpressionisme blev vist i Imago Artis-Galleri, København K nov.-dec. 1996.

Gruppeudstillinger :

1973 Kunstnernes Efterårsudstilling
          Ny Kunst 73, Tistrup
1974 Silkeborgudstillingen
1976 Kunstnernes Efterårsudstilling
1977 Idé-Kunst (sammen med
          Torben Christensen og Søren Møller)
          Rådskælderen, Det Kgl. Danske Kunstakademi
1979 Fysisk Poesi, Kunstforeningen, Gl.Strand
          Modeller, Ny Carlsberg Glyptotek
1980 13AB; Gl. Kongevej, Kbh.
1982 Billedkunstnere fotograferer,
              Nikolaj Kirke
1985 Kunstnernes Efterårsudstilling
         Påskeudstilling i Tistrup
1986 Charlottenborgs Forårsudstilling
          North, Fyns Kunstmuseum
1987 Charlottenborgs Forårsudstilling
          Charlottenborgs Efterårsudstilling
1990 Benefit-show, Galleri Baghuset
1991 View, Charlottenborg
1993 Konkret-Konstruktiv,
               Schloss Wiligrad, Tyskland
1995 Maleri efter maleri,
               Kastrupgårdsamlingen
1996 Malmø-festivalen
1997 Hovedstadens Museum,
                Den Frie Udstillingsbygning
1999 that, Den Frie Udstillingsbygning
2001 16, Den Frie Udstillingsbygning
2003 Interim, Den Frie Udstillingsbygning
2005 Interim, Den Frie Udstillingsbygning
2009 Interim:Metropol:Rundetaarn
2009 Kunst og Bæredygtighed,
             Byggeriets Hus. Frederiksberg

Separatudstillinger :

1984 "Malerier", Galleri A-gruppen
           Husarstalden, Roskilde
           Galleri Fagergren,  Rosengården
1985 "Palestrina", Restaurant Heering
1986 "Dandruff is the first step towards
           mental disease",
                Galleri Der Kaiser ist Tot
1988 "Pearl Harbor", Galleri Kongo
1990 Café Krasnapolsky,
         Galerie Pilou Asbæk
1991 "Hvorfor er der ingen farver på?"
          (sammen med Steen Møller Rasmussen)
              Storstrøms Kunstmuseum
1992 Overgaden,(sammen med Peter Holck)
              Kulturministeriets Udstillingshus
1993 "Je n'ai rien à dire",
              Gentofte Kunstbibliotek
1995 "14 malerier", Galleri North
1996 "Videoimpressionisme",
               Imago Artis-Galleri
1998 Wittgensteiner Heimathaus, Bad Berleburg

         "Katedralen, Landskab Med Flygtninge,
          Sea Empress og andre malerier"
               Overgaden,
               Kuturministeriets Udstillingshus
2002 Galleri Vejle
2009 "Malerier af en storbyeremit",
               Møstings Hus, Frederiksberg

Legater :

Fonden af 9/1 1981 (stiftet af billedhuggeren,
professor Gottfred Eickhoff)

Grosserer L.F. Foghts Fond

Georg Harms Fond

Irgens-Berghs Legat

Billedhuggeren, professor Gottfred Eickhoff og Hustru,
Maleren Gerda Eickhoffs Fond

Carl J. Beckers's Fond

Mogens Zielers Fond

Klara Karolines Fond (Stiftet af Aase og Poul Gernes)

BG Fonden : 4 mdr.s ophold i legatboligen
"Pigalle", Paris

C.O. Carlsons mindelegat (præmie)


Publikationer :
Videoimpressionisme, North Art Magazine, 1998

Medlem af Kunstnersamfundet.